Giacomo Puccini

© AKG

Giacomo Puccini fotograferet 1913. Som en gestus over for den store operakomponist valgte dirigenten Arturo Toscanini ved uropførelsen af Puccinis sidste, ufuldendte opera, Turandot, kun at opføre det, Puccini havde nået at skrive. Først ved den følgende opførelse fik publikum en slutning at høre, tilkomponeret af Franco Alfano.

Giacomo Puccini, 22.12.1858-29.11.1924, italiensk operakomponist. Hans forfædre var gennem flere generationer estimerede komponister og kirkemusikere i Lucca.

1880-83 studerede Giacomo Puccini komposition ved konservatoriet i Milano, og på opfordring af sin kompositionslærer Amilcare Ponchielli skrev han sin første opera, Le Villi (1884), efterfulgt af Edgar (1889) og den succesfulde Manon Lescaut (1893).

Med La Bohème (1896), baseret på Henri Murgers (1822-61) erindringer fra studenterlivet i Paris i 1830'erne, fik han sit egentlige gennembrud. Senere fulgte Tosca (1900) og Madame Butterfly, hvis uropførelse i 1904 blev en eklatant fiasko, hvorimod opførelsen i den reviderede version tre måneder senere blev en succes.

I de følgende år bredte Puccinis værker sig til de store operascener i Europa og Amerika, og uropførelsen af hans næste opera, La fanciulla del West (Pigen fra Vesten), fandt sted på Metropolitan-operaen i New York (1910).

Efter en mindre heldig tilnærmelse til operettegenren i La rondine (Svalen, 1917) fulgte de tre enaktere Il tabarro (Kappen), Suor Angelica (Søster Angelica) og Gianni Schicchi, kendt som Il trittico (Trilogien) og uropført samlet på Metropolitan-operaen (1918). Operaen Turandot, som Puccini ikke nåede at fuldende, blev færdigkomponeret af Franco Alfano på grundlag af Puccinis skitser og uropført på La Scala i Milano (1926).

Giacomo Puccini er ubetinget den største og mest succesfulde italienske operakomponist efter Giuseppe Verdi. Hans operaer er præget af iørefaldende, sødmefyldt italiensk bel canto med islæt af fransk impressionisme samt af raffineret, malerisk orkestrering.

Hans anvendelse af ledemotiver er diskret, men virkningsfuld, mere beslægtet med den tidligere brug af "erindringsmotiver" end med Richard Wagners forfinede metamorfoseteknik. I de "eksotiske" operaer indgår musikalsk lokalkolorit, fx kinesisk pentaton melodik i Turandot og japanske melodier i Madame Butterfly, hvor man også hører The Star-Spangled Banner (fra 1931 USA's officielle nationalhymne) som motto for den mandlige hovedperson, løjtnant Pinkerton.

I sit emnevalg synes Puccini i særlig grad tiltrukket af tragiske, selvopofrende kvindeskikkelser som den selvudslettende syerske Mimì i La Bohème, sangerinden Floria Tosca i Tosca, geishaen Cio-Cio-San i Madame Butterfly og slavepigen Liù i Turandot. Ikke mindst gennem dette emnevalg befordredes en vis sentimentalisering af operagenren.

Ud over sine operaer har Giacomo Puccini komponeret en messe (1880), et rekviem (1905) til minde om Giuseppe Verdi, enkelte instrumentalmusikværker og en del sange.