Faktaboks

Gustav Mahler
Født
7. juli 1860
Død
18. maj 1911

Gustav Mahler. var i sin samtid ikke kendt som komponist, og først et halvt hundrede år efter hans død blev hans symfonier og andre værker genstand for almindelig interesse.

.

Gustav Mahler, samtidigt portræt fra 1908.

.

Gustav Mahler. Det første dansksprogede værk om komponisten Gustav Mahler, skrevet af Valdemar Lønsted, udkom i 2006.

.

Gustav Mahler var en østrigsk komponist og dirigent, i 1901 gift med Alma Schindler (1879-1964). Efter opvækst i fødebyen Kalischt i Bøhmen og i Iglau i Mæhren studerede Gustav Mahler, der komponerede allerede som barn, filosofi og musik i Wien i årene 1875-80.

Siden virkede han som dirigent ved teatre, bl.a. i Kassel, Prag, Leipzig, Budapest og Hamburg, indtil han i 1897 blev chefdirigent ved hofoperaen i Wien. Fra 1908 virkede Mahler i New York ved Metropolitan Opera og Philharmonic Society. Han blev syg af en infektion i New York i begyndelsen af 1911 og døde senere på året i Wien.

Gustav Mahler nød stort ry i samtiden som dirigent og operainstruktør, men havde svært ved at slå igennem som komponist. Kantaten Das klagende Lied (1880) og Lieder eines fahrenden Gesellen (1883-1885) til egne tekster indledte rækken af modne værker, hvor han udelukkende dyrkede genrerne lied og symfoni.

Den 1. symfoni (1884-1888) var først tænkt som et symfonisk digt. Den dengang standende strid mellem tilhængere af programmusik og klassicister løste Mahler for sit eget vedkommende i symfonierne, idet disse både "handler om" noget, skønt han fra 1902 selv fortiede det, og folder sig ud absolut-musikalsk.

På denne baggrund må de meget dramatiske former og strukturer i hans musik ses. Symfoni og lied er her nært forbundne, idet både hans egne sange og folkelige melodier ofte indgår i symfonierne såvel sunget som spillet tillige med march- og danserytmer. Dette gælder navnlig nummer 2, 3 og 4 (1888-1900), de såkaldte Wunderhorn-symfonier med deres tilknytning til den folkelige poesisamling Des Knaben Wunderhorn, som Mahler også komponerede mange melodier til. De tre følgende symfonier (1901-1905) er rent instrumentale, men komponeret samtidig med nogle af hans mest betydelige sange, bl.a. Kindertotenlieder og andre sange til Friedrich Rückerts udsøgte poesi.

Det sungne ord vender tilbage i den 90 minutter lange 8. symfoni (1906) for otte solister, to blandede kor, børnekor og et 120 mand stort orkester. Første del bygger på pinsehymnen Veni, creator spiritus, og anden del, omfattende adagio, scherzo og finale, på slutscenen af Goethes Faust. Gustav Mahler har selv beskrevet musikken med ordene: "Forestil Dem, at hele Universet bryder ud i sang".

Derpå fulgte den sekssatsede Das Lied von der Erde (1908) til kinesisk poesi, den 9. symfoni (1909) og den ufuldendte 10., begge atter rent instrumentale. Englænderen Deryck Cooke (1919-1976) udarbejdede i årene 1960-1976 en såkaldt "performing version" af den 10. symfoni, så den kunne opføres.

Stilistisk står Gustav Mahlers stærkt personligt prægede og mesterligt instrumenterede musik i den store stil på overgangen fra senromantik (Johannes Brahms, Anton Bruckner) til modernismen hos Arnold Schönberg, Alban Berg og Anton von Webern, der alle vedkendte sig deres dybe gæld til ham. Symfoniernes brogede forening af dyb inderlighed og hektisk vildskab iblandet humoristiske og satiriske elementer spærrede vejen for accept i videre kredse, mens liederne faldt i bedre jord.

Først i 1960'erne fandt Gustav Mahlers værk adgang til koncertsalene verden over og til pladeselskabernes kataloger. Siden da har Mahler ubestridt stået som en af 1900-tallets største komponister. En kritisk udgave af hans samlede værker har været undervejs siden 1960; den bliver udgivet i Wien af det internationale Gustav Mahler-selskab, grundlagt i 1955 i Wien.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig