Erik Satie

Erik Satie, 1866-1925, fransk komponist. Erik Saties første betydningsfulde værker var klaverstykkerne 3 Sarabandes (1887), 3 Gymnopédies (1888) og 3 Gnossiennes (1890). Her eksperimenterede han i en meget enkel stil med kirketonearter og uopløste dissonansakkorder, hvilket fik betydning for vennen Claude Debussy.

Erik Satie kom i forbindelse med Rosenkreuzerordenen, til hvilken han bl.a. skrev det bizarre klaverstykke Vexations (ca. 1893); det består af 840 gentagelser af en enkelt frase, et mønstereksempel på hans tørre, absurd humoristiske musikform. Han arbejdede som pianist på en café på Montmartre, og hans cafémusik indgik i 3 Morceaux en forme de poire for firehændigt klaver (Tre pæreformede stykker, 1890-1903).

Med forkæmpere som Maurice Ravel og Jean Cocteau vandt han anerkendelse, navnlig efter den skandaleombruste premiere på balletten Parade (1917), en suite ironiske stykker for orkester, der omfatter skrivemaskine og sirene. Et mere alvorligt værk er det symfoniske drama Socrate (1918) i en nøgen, reciterende stil.

Erik Satie var inspirator for komponistgrupperne De Seks og École d'Arcueil, siden bl.a. for John Cage.