Hanns Eisler

Hanns Eisler var en tysk komponist, elev af Arnold Schönberg. Hanns Eislers kommunistiske overbevisning fik ham i 1926 til at bryde med Schönberg og vende sig fra autonom kunstmusik til socialistisk funktionsmusik: arbejdersange, kantater, film- og teatermusik, især til tekster af Bertolt Brecht, med hvem han begyndte et varigt samarbejde i 1929.

I 1933 flygtede Hanns Eisler for nazisterne og opholdt sig bl.a. i 1937 hos Brecht på Fyn. I 1938 slog han sig ned i USA, hvor han bl.a. ernærede sig som filmkomponist i Hollywood. I 1948 blev han udvist i forbindelse med McCarthy-processerne og rejste til Østberlin, hvor han fik en fremtrædende plads i musiklivet.

Efter at han i 1949 havde komponeret DDR's nationalhymne, blev han boykottet i Vesttyskland. For Eisler skulle musikken kritisere klassesamfundet og bevidstgøre proletarerne; den skulle derfor være enkel og forståelig, dvs. betjene sig af velkendt materiale, men samtidig skulle den være komponeret med kunstmusikkens mest avancerede midler. Han fastholdt derfor Schönbergs konstruktionsprincipper, især tolvtoneteknikken, hvilket bragte ham i konflikt med den officielle østblokæstetik.

Hanns Eisler bekæmpede livet igennem "dumheden i musikken" og erklærede i den forbindelse, at "musikken er en luder, der har stillet sig til rådighed for alt, hvad der var skidt og godt i samfundet."

Blandt Hanns Eislers vigtigste værker er musikken til lærestykket Die Massnahme (1930), filmen Kuhle Wampe (1931) og Gorkij-adaptionen Die Mutter (1931), der kan betragtes som en trilogi skabt i samarbejde med Brecht; endvidere Hollywooder Liederbuch (1942-1947) og Deutsche Sinfonie, der blev påbegyndt 1935, men først uropførtes i sin endelige form i 1959.