Faktaboks

Malcolm Arnold
Født
1921
Død
2006

Malcolm Arnold, 1921-2006, engelsk dirigent og komponist, hvis produktion omfatter orkester- og kammermusik, musik for scenen og musik til mere end 80 spillefilm. Blandt Malcolm Arnolds væsentligste værker er ni symfonier (1949-86), som bl.a. viderefører den romantiske tradition fra Sibelius og Mahler.

Et af Malcolm Arnolds kendteste værker som filmkomponist er Broen over floden Kwai (1957). Han skrev også værker direkte til den danske blokfløjtenist Michala Petri.

Malcolm Arnold blev adlet 1993.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig