Faktaboks

Mauricio Kagel
Født
1931
Død
2008

Mauricio Kagel, 1931-2008, argentinsk komponist. Som selvlært i komposition skabte Mauricio Kagel musik og film i Buenos Aires, før han flyttede til Köln i 1957.

Mauricio Kagel var lærer ved kurserne i Darmstadt i 1960'erne og fra 1974 professor i "nyt musikteater" ved konservatoriet i Köln. Inspireret af bl.a. Samuel Beckett og dadaismen udviklede han i værkerne Sur scène (1958-60) og Staatstheater (1967-70) sit koncept for instrumentalteater, hvor klanglige og ikke-klanglige (fx mimiske) elementer blev komponeret efter serielle principper.

Mauricio Kagels stykker udgør nærmest en katalog over efterkrigstidens avantgardistiske midler, der blev brugt i en ironisk dialog med traditionen, fx i Beethovenfilmen Ludwig van (1969-70) og i oratoriet Sankt-Bach-Passion (1981-85).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig