Faktaboks

Olivier Messiaen

Olivier Eugène Charles Prosper Messiaen

Født
10. december 1908
Død
27. april 1992
Olivier Messiaen
På billedet ses Olivier Messiaen sammen med sin hustru Yvonne Loriod. De er fotograferet ved en prisoverrækkelse i Amsterdam den 25. juni 1971.
Af .

Olivier Messiaen var en fransk klassisk komponist, organist, musikunderviser, musikteoretiker og ornitolog, som bidrog betydeligt til udviklingen af 1900-tallets vestlige kompositionsmusik. Han hentede inspiration fra blandt andet klassisk indisk musikteori og fuglesang. Han var dybt præget af sin stærke katolske tro og sin synæstetiske oplevelse af lyd og farver som værende gensidigt afhængige. Messiaen er især kendt for sin musik for orgel, for klaver og for orkester og hans kendteste kompositioner tæller Turangalîla-Symfonien og kammermusikværket Kvartet til tidens ende.

Liv og karriere

Messiaen blev født ind i en kultiveret familie i den franske by Avignon. Hans mor var poet, og hans far var litterat. Senere flyttede familien til Nantes, hvor Messiaen tilbragte resten af sin barndom, inden han flyttede til Paris. Han begyndte på Pariserkonservatoriet i 1919 og fik sin eksamen i 1930. Han var organist ved Trinité-kirken i Paris fra 1931 til sin død i 1992. I 1936 grundlagde han sammen med komponisterne Yves Baudrier, André Jolivet og Daniel Lesur gruppen La Jeune France for at fremme ny fransk kompositionsmusik.

Under 2. Verdenskrig arbejdede Messiaen som sygeplejerske og blev taget som krigsfange. Efter at han i 1942 vendte tilbage fra fangenskab, blev han ansat som lærer ved konservatoriet. Indtil sin pensionering i slutningen af 1970'erne underviste han her adskillige af 1900-tallets mest betydningsfulde musikere og komponister. På konservatoriet underviste han også pianisten Yvonne Loriod, som blev hans anden hustru. Hans første hustru, Claire Delbos, med hvem han fik en søn, døde tidligt af sygdom.

I 1977 modtog Messiaen Léonie Sonnings musikpris.

Stil og inspiration

Messiaens musik indtager en helt unik position i den vestlige klassiske musik, især på grund af hans nyskabelser inden for harmonik og metrik. Han traf sine kompositoriske beslutninger ud fra klart definerede teoretiske regelsæt, som han selv formulerede. Således koblede han så forskelligartede elementer som fuglesang, indiske ragaer, oldgræske rytmer, kirketonearter samt konventioner fra wienerklassikken og senromantikken.

Religiøse temaer

Messiaen var dybt religiøs, og hans katolske tro spillede en central rolle i hans liv og arbejde. Både hans kompositioner og hans teoretiske udgivelser er gennemsyret af, hvad han beskrev som synæstetiske farveoplevelser, udløst af musikalske harmonier, samt hans mysteriefokuserede og overvejende optimistiske katolicisme.

Fuglesang

Messiaen var fascineret og inspireret af fuglesang, et tema, der gik igen i mange af hans værker. Med afsæt i indspilninger og sit eget ornitologiske feltarbejde transskriberede han fuglenes sang og skabte lydlandskaber ved at integrerede disse lyde i sin musik.

Allerede tidligt dukker fuglene op i hans musik, eksempelvis i soloklarinetsatsen Abîme des oiseaux fra Kvartet til tidens ende. Men særligt med værker som Oiseaux exotiques og klaverværket Catalogue d'oiseaux og i fuglescenen i operaen om Frans af Assisi bliver det tydeligt, at fuglene er hovedrolleindehavere i Messiaens musik.

Messiaen har uden tvivl kendt til værker af de talrige andre vestlige komponister, der gennem århundrederne har ladet sig inspirere af fugle, såsom barokkomponisten G.F. Händels arie Sweet Bird, Ludwig van Beethovens wienerklassiske Pastoralesymfoni, Camille Saint-Saëns senromantiske værk Dyrenes Karneval eller vokalsolisternes fuglekadencer i Spring Symphony af britiske Benjamin Britten, der var aktiv samtidig med Messiaen. Men Messiaens tilgang er enestående, idet han altid tilpasser fuglekaldene, så intervallerne og rytmerne passer til hans musikalske sprogs særegne rytmer og skalaer eller såkaldte modi.

De musikalske umuligheders fortryllelse

Messiaen opfandt begrebet le charme des impossibilités, umulighedernes fortryllelse eller charme, der beskriver en slags magi, som han så i matematisk bestemte kompositoriske begrænsninger inden for det rytmiske og harmonisk-melodiske. Det er greb, der umiddelbart får musikken til at klinge velkendt og tonalt, men som fører til musikalske vendinger, der inden for konventionel vestlig musikteori er uventede.

Rytmisk giver fortryllelsen sig for Messiaen udslag i symmetrisk opbyggede anagram-rytmer, primært inspireret af indiske ragaer. Disse rytmer er begrænsede, fordi de er ens, hvad end de spilles forfra eller bagfra.

Harmonisk og melodisk manifesteres fortryllelsen i symmetrisk opbyggede skalaer, inspireret af franske og russiske komponisters brug af skalaer opbygget af heltoner, halvtoner samt skiftende hele og halve toner. Begrænsningen ligger i, at disse skalaer allerede efter et par enkelte halvtonetransponeringer vil komme til at overlappe med sig selv, i modsætning til diatone skalaer, der kan transponeres til alle tolv kromatiske skalatrin.

Messiaens teoretiske udgivelser

Messiaen forfattede flere bøger om kompositionsteori og musikanalyse, hvor han tydeliggjorde sine til tider meget personlige koblinger af musik, matematik, farver og religion.

Technique de mon langage musical

I denne bog, hvis titel betyder 'mit musikalske sprogs teknik', som Messiaen allerede udgav i 1944, relativt tidligt i sin karriere, argumenterer han systematisk for den logiske almengyldighed af hans særegne kompositionsregler. Bogen giver et unikt indblik i hans kompositionsprocesser, hvor han detaljeret diskuterer sin brug af blandt andet fuglesang og særlige modi og rytmer. I denne bog præsenterer han udførligt sin teori om le charme des impossibilités.

Traité de rythme, de couleur, et d'ornithologie

Messiaens betydeligt mere omfangsrige syvbindsværk, Traité de rythme, de couleur, et d'ornithologie (1949-1992) (Afhandling om rytme, farver og ornitologi), kan ses som hans forsøg på at sammenfatte sin kalejdoskopiske musikforståelse. Han arbejdede på værket i årtier, og det blev først udgivet efter hans død. Værket inkluderer analyser af både hans egne og andres værker, diskussioner af musikalske farver samt refleksioner over ornitologi.

Mytedannelser

Messiaen bidrog gennem hele sit liv flittigt til konstruktionen af fortællingerne om sin egen person og musik. Der har derfor været en tendens til, at andres udlægninger af hans levned og musikerskab i vidt omfang har reproduceret hans egne narrativer og analyser relativt ukritisk.

Messiaens undervisning

Ikke kun som komponist tegnede Messiaen sig som en af de mest originale og indflydelsesrige figurer på 1900-tallets musikscene. Han ydede også en bemærkelsesværdig indsats som lærer, hvad der blandt andet skinner igennem i det pædagogiske drive, der præger hans teoretiske tekster.

Messiaen underviste på Pariserkonservatoriet i en årrække, og hans karakteristiske undervisningsstil var kendt for at være dybt engagerende. Han havde en excentrisk tilgang til undervisningen i komposition og musikteori og opmuntrede sine elever til at udforske deres egen kreativitet og udvikle deres individuelle stemmer. Hans analyser af værker som Igor Stravinskijs ballet Le Sacre du Printemps og Claude Debussys opera Pelléas et Mélisande er sagnomspundne den dag i dag.

Nøgleværker

Messiaen var gennem hele sit liv yderst arbejdsom og komponerede et stort antal værker sideløbende med sit arbejde som underviser og udøvende musiker. Her skal blot nævnes et par enkelte af hans vigtigste kompositioner.

Kvartet til tidens ende

Messiaens Kvartet til tidens ende, skrevet for klarinet, violin, cello og klaver, anses som et af hovedværkerne i 1900-tallets vestlige kammermusikrepertoire. Den blev komponeret i 1940 under 2. Verdenskrig, mens Messiaen var krigsfange i Görlitz. Historien om, hvordan kvartetten blev opført for fangerne i lejren i januar 1941 af Messiaen og tre medfanger, er blevet en af de store myter i 1900-tallets musikhistorie.

Turangalîla

Turangalîla-Symfonien fra 1948 er en ekstatisk hyldest til kærligheden komponeret for et enormt orkester. Særligt fremtrædende roller har solopianisten og en solist på ondes Martenot, et af de tidligst udviklede elektroniske instrumenter. Ondes Martenot opnåede aldrig bred popularitet inden for kompositionsmusikken, men det indtog en betydelig plads i Messiaens udforskning af overjordiske klangverdener.

Klaverværker

Messiaen skrev også et betydeligt antal soloværker for klaver, mange af dem dedikeret til hans elev og senere hustru, den virtuose pianist Yvonne Loriod, der fik stor indflydelse på udviklingen af Messiaens musikerskab. Et centralt værk blandt hans klaverværker er Tyve Blikke på Jesusbarnet fra 1944, eller på fransk, Vingt Regards sur l'Enfant-Jésus. Denne samling af 20 klaverstykker dykker dybt ned i forskellige aspekter af den kristne kirkes julemirakel.

Med klaverværket Mode de valeurs et d'intensités fra 1949, hvor Messiaen arbejdede med total serialisme, blev han i begyndelsen af 1950'erne en vigtig inspirationskilde for tidens avantgarde, blandt andre komponisterne Pierre Boulez og Karlheinz Stockhausen.

Orgelmusik

Messiaen komponerede adskillige virtuose solostykker for orgel, såsom det nyskabende ungdomsværk La nativité du Seigneur fra 1935. Med sine polyrytmiske orgelkompositioner, som han også selv opførte, skubbede han til grænserne for, hvor komplekse rytmiske strukturer, det var muligt at spille.

Som organist ved Trinité-kirken i Paris lod Messiaen eksperimenterne få frit løb. Messerne i kirken blev gæstet af musikere og andre kendere fra nær og fjern, der primært kom for at opleve mesterens orgelimprovisationer.

Operaen om Frans af Assisi

Messiaens opera Saint François d'Assise fra 1983, der skildrer den hellige Frans af Assisis liv, er bemærkelsesværdig for det enorme orkester med omfattende brug af slagtøj. Som vanligt var hans tilgang til musikdramatikken idiosynkratisk, og værket minder nærmere om et monumentalt scenisk oratorium sammensat af en række tableauer.

Til trods for at nogle af Messiaens vigtigste musikalske inspirationskilder var operaerne Pelléas et Mélisande af Debussy og Tristan og Isolde af Richard Wagner, komponerede han selv kun et enkelt værk inden for denne genre.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig