Paul Hindemith

Paul Hindemith, 1895-1963, tysk komponist, bratschist og dirigent. Paul Hindemith studerede violin og komposition i Frankfurt. 1915-23 var han koncertmester ved Frankfurts opera. 1921 uropførtes hans tre opera-enaktere, og samme år dannede han Amar-kvartetten, som med stor succes uropførte hans 2. strygekvartet på Donaueschingen-festivalen, hvor han 1923-26 var ledende medarbejder.

Med disse værker og med Kammermusik nr. 1 (1922) markerede han sig som en af de førende unge tyske komponister. Han eksperimenterede med krasse dissonanser, energisk motorisk rytme, jazz, foxtrot og fuga i en ubekymret musikantisk, ofte parodisk og brutal stil, der havde træk fra ekspressionisme og futurisme. Den gav ham ry som provokatør, og han tog siden afstand fra den.

I sangcyklussen Das Marienleben (1923, rev. 1936-48) begyndte en ny periode i Paul Hindemiths musik, kendetegnet ved en søgen efter et objektivt udtryk gennem anvendelsen af baroktidens former og streng, lineær polyfoni. Hovedværker i hans neobarokke stil er Kammermusik nr. 2-7 (1924-27), Orkesterkoncert (1925) og operaen Cardillac (1926).

1927 blev Paul Hindemith lærer i komposition ved Berlins Musikhochschule. Han skrev, til dels i samarbejde med musikpædagogen Fritz Jöde, en række værker for amatører, hvor hans harmonik blev mindre skarp og udtrykket mere lyrisk, bl.a. Plöner Musiktag (1932).

I operaen Mathis der Maler (1934-35) og bratschkoncerten Der Schwanendreher (1935) nåede han en ny tonalitet, hvis teori han fremlagde i lærebogen Unterweisung im Tonsatz (to bind, 1937-39) og systematisk gennemarbejdede i klavercyklussen Ludus tonalis (1942). Mathis der Maler måtte uropføres i Schweiz, da nazisterne havde forbudt hans musik i Tyskland.

Paul Hindemith gik i eksil og var 1940-53 professor ved Yale University i USA. 1951 blev han professor i Zürich, og 1953 flyttede han til Schweiz. 1957 uropførtes operaen Die Harmonie der Welt, hvori Johannes Keplers søgen efter sfærernes harmoni afspejler Hindemiths egen opfattelse af musikkens væsen.