Faktaboks

Werner Egk
Født
1901
Død
1983

Werner Egk, egl. Werner Joseph Mayer, 1901-1983, tysk komponist, elev af Carl Orff. Werner Egk skrev en række succesrige operaer til egne tekster som Die Zaubergeige (1935) samt Peer Gynt (1938) over Henrik Ibsens drama.

Werner Egk var blandt Det Tredje Riges mest eksponerede samtidige komponister, men efter 1945 kom han til at spille en central rolle i tysk musikliv og dets institutioner og fik tilnavnet "Komponist des Wiederaubaus" ('genopbygningens komponist').

Hans ironiske, fritonale stil præges af krasse dissonanser og en livlig rytme inspireret af bl.a. Ravel og Stravinskij.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig