Faktaboks

Christina Pluhar
Født
1965

Christina Pluhar er en østrigsk lutspiller, harpenist og ensembleleder. Efter studier i guitar i fødebyen Graz, i ærkelut og renæssancelut hos bl.a. Hopkinson Smith (f. 1946) og i barokharpe hos Mara Galassi (f. 1956) vandt Christina Pluhar med barokensemblet La Fenice i 1992 førsteprisen i The International Old Music Competition i Malmø. I 1992 slog hun sig ned i Paris, hvor hun de følgende år arbejdede sammen med ensembler som Les Musiciens du Louvre Grenoble og Concerto Köln og med dirigenterne Marc Minkowski, René Jacobs og Ivor Bolton (f. 1958).

I år 2000 dannede Christina Pluhar instrumentalensemblet L'Arpeggiata, hvis repertoire omfatter italiensk barokmusik fra begyndelsen af 1600-tallet. Med sin eksperimenterende og improviserende spillestil og sine cross over-arrangementer har ensemblet begejstret publikum overalt i Europa, Sydamerika og Australien og høstet talrige priser for sine cd-indspilninger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig