Daniel Barenboim

Daniel Barenboim, f. 1942, argentinsk-israelsk pianist og dirigent. Daniel Barenboim begyndte efter klaverdebut som syvårigt vidunderbarn at koncertere over hele verden fra midten af 1950'erne. I 1952 flyttede familien fra Buenos Aires til Israel. Siden 1960'erne har Daniel Barenboim også virket som dirigent. Han var leder af Orchestre de Paris 1975-89, og i 1991 afløste han Georg Solti som chefdirigent for Chicagos symfoniorkester, en stilling, han besad til 2006.

I 1992 blev Daniel Barenboim kunstnerisk leder af Deutsche Staatsoper Berlin (Unter den Linden) og dermed chefdirigent for Staatskapelle Berlin. Fra 2006 var han 1. gæstedirigent ved La Scala-operaen i Milano, indtil han i 2011 overtog posten som musikalsk leder af operaen.

Barenboim har spillet og dirigeret især de store klassiske komponister i talrige musikalske sammenhænge, bl.a. sammen med violinisterne Itzhak Perlman og Pinchas Zukerman samt med cellisten Jacqueline Du Pré, hans tidligere hustru. I 2009 modtog han Sonnings musikpris.

Daniel Barenboim har utrætteligt bekæmpet fordomme, som da han i 2001 under et gæstespil i Jerusalem med Staatskapelle Berlin insisterede på at spille musik af Richard Wagner trods dennes kendte antisemitiske holdninger.

I 1999 grundlagde Daniel Barenboim sammen med den amerikansk-palæstinensiske litteraturprofessor Edward Said orkestret West-Eastern Divan, som han siden har ledet og dirigeret. Det består af unge klassisk uddannede musikere fra Israel og de arabiske lande, jøder og muslimer, der samarbejder musikalsk hen over indbyrdes politiske og religiøse konflikter. De enkelte musikere rejser på europæiske diplomatpas og kan derfor ikke nægtes udrejse til eller indrejse i de mellemøstlige lande, hvor orkestret afholder koncerter. I 2008 gav West-Eastern Divan koncert i Ramallah på Vestbredden, hvor Barenboim blev udnævnt til palæstinensisk æresborger.

Se videoklip: Daniel Barenboim er solist og dirigent i 2. sats af Ludwig van Beethovens klaverkoncert n. 1. Optagelsen er fra Klavierfestival Ruhr, Essen 2007.