Anne Sofie von Otter

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Læs også
• Rolando Villazón
• Renée Fleming
• Anna Netrebko

Det er de mest læste artikler i emnet Udenlandske vokalsolister
Til forsiden

Anne Sofie von Otter, f. 1955, svensk mezzosopran, uddannet på Guildhall School of Music and Drama i London med bl.a. Vera Rosza som sanglærer. Hun begyndte sin karriere i Basel, hvor hun debuterede i 1982 som Alcina i Haydn-operaen Orlando Paladino og blev hurtigt internationalt værdsat i førende operahuse og koncertsale.

Anne Sofie von Otter vil især blive husket for bukserollerne Octavian i Richard Strauss-operaen Rosenkavaleren og Cherubino i Mozart-operaen Figaros bryllup; i sidstnævnte rolle debuterede hun i 1988 på Metropolitan Opera i New York. Men hun er også en fremragende fortolker af kvindeskikkelser: Ottavia i Poppeas kroning af Claudio Monteverdi, Mélisande i Pelléas et Mélisande af Claude Debussy og Dido i Trojanerne af Hector Berlioz. At hun ikke kan sættes i bås, viste hun i 2002 i Glyndebourne, hvor hun overraskede som en nordisk-udseende Carmen i David McVicars kontroversielle opsætning af Georges Bizets opera Carmen, og i 2007, hvor hun på Kungliga Operan i Stockholm sang en bevægende Orfeus i en gammel enkemands skikkelse i Gluck-operaen Orfeo ed Euridice.

Som liedsanger har Anne Sofie von Otter desuden skabt sig en imponerende  karriere i et 30-årigt samarbejde med den svenske pianist Bengt Forsberg (f. 1952). Hun har gennem årene indspillet et stort antal cd'er med klassisk musik og to med Elvis Costello (2001) og Benny Andersson fra ABBA (2006). I 2007 kom cd'en Terezin med 25 sange fra koncentrationslejren Theresienstadt

Se videoklip: Anne Sofie von Otter synger Lo Fiolairé (La Fileuse) fra samlingen Chants d'Auvergne af Joseph Canteloube (1879-1957) ved en koncert på Verbier Festival, 2010. Dirigent: Marc Minkowski.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
10/04/2013
UV
12/01/2013
Redaktionen
02/10/2012
Ekspert
UV
Oprindelig forfatter
JC
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki