Farinelli

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Farinelli er en af musikhistoriens legendariske skikkelser, der ikke alene henrykkede sin samtid, men også langt senere gav stof til bl.a. en operette. Det viste kobberstik af den berømte kastratsanger er dateret 1735; han var da 30 år gammel.

Farinelli, egl. Carlo Broschi, 1705-1782, italiensk sopransanger (kastrat). Farinelli vakte allerede som drengeelev af komponisten Nicola Porpora opsigt med sin smukke stemme. Han debuterede i 1720, og hans teknik som kastratsanger blev snart berømmet som fuldendt i intensitet og skønhed og i udførelsen af virtuose koloraturer, som han henrykkede Europas regenter og i særdeleshed kvinder med.

Farinelli optrådte i Wien, London og Paris, og 1737-59 opholdt han sig i Madrid ved det spanske hof, hvor han bl.a. havde til opgave at opmuntre den deprimerede spanske kong Filip 5. Sin alderdom tilbragte Farinelli i en stor villa, som han havde ladet opføre uden for Bologna. Se også kastratsangere.

Farinellis berømmelse gav senere stof til diverse europæiske musikdramatiske fremstillinger. Emil Reesens og Mogens Dams operette Farinelli fra 1942 håndterer den virkelige Carlo Broschis egenart og biografi med stor frihed. Bl.a. blev titelrollen skrevet til en tenor, ved premieren Aksel Schiøtz, i en tv-udgave 1961 Poul Bundgaard

Den belgiske instruktør Gérard Corbiau (f. 1941) var anderledes konsekvent og forsøgte på lydsiden til sin udstyrsfilm Farinelli. Il castrato (1994) at rekonstruere Carlo Broschis kastrat-sound ved lade en sopran og en kontratenor indsynge partierne separat for derefter at smelte stemmerne sammen ved digital behandling.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Farinelli er en af musikhistoriens legendariske skikkelser, der ikke alene henrykkede sin samtid, men også langt senere gav stof til bl.a. en operette. Det viste kobberstik af den berømte kastratsanger er dateret 1735; han var da 30 år gammel.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
04/12/2013
UV
01/10/2012
Redaktionen
16/06/2010
Ekspert
UV
Oprindelig forfatter
JC
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki