Faktaboks

José Carreras

Josep Maria Carreras i Coll

Født
5. december 1946

José Carreras er en spansk tenor. José Carreras optrådte allerede som tiårig og debuterede på operaen i sin fødeby Barcelona i 1970.

Et samarbejde med den berømte sopran Montserrat Caballé befordrede hans internationale karriere, og siden 1974 har han sunget i de førende operahuse verden over.

I 1987 blev Carreras behandlet for leukæmi, men genoptog nærmest mirakuløst sin karriere, og efter en række koncerter stod han i 1990 igen på operascenen. Luciano Pavarotti, Plácido Domingo og José Carreras udgjorde i en årrække de tre tenorer, der populariserede operagenren hos et bredt internationalt publikum.

José Carreras har en af sin generations smukkeste lyrisk-dramatiske stemmer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig