Patricia Petibon

Patricia Petibon er en fransk koloratursopran. Patricia Petibon tog først en bachelorgrad i musikvidenskab, inden hun begyndte sine sangstudier på musikkonservatoriet i Paris, hvor hun i 1995 vandt førsteprisen i sang.

Den amerikanske cembalospiller og dirigent William Christie gav hende i 1996 to små roller i Jean-Philippe Rameaus opera Hippolyte et Aricie. Siden fortsatte samarbejdet mellem William Christies barokensemble Les Arts Florissants og Patricia Petibon, bl.a. i operaerne Acis et Galatea af Händel (i 1999), Les Indes galantes af Rameau (i 2004), Bortførelsen fra seraillet af Wolfgang Amadeus Mozart (1999) og i motetten Leçons de ténèbres af François Couperin (2006).

Ud over roller i Mozart-operaer som Lucio Silla, Mitridate, Così fan tutte, Don Giovanni og Figaros bryllup har Patricia Petibon gjort afstikkere til moderne opera med Francis Poulencs Dialogues des Carmélites, hvor hun sang både Soeur Constance (Strasbourg, 1999) og Blanche (Wien, 2008), samt med Alban Bergs opera Lulu (Salzburg-festspillene, 2010). Desuden har hun givet sig i kast med romantisk opera, fx Jules Massenets Manon, hvor hun med stor succes sang titelpartiet over for tenoren Jean-François Borras (København og Wien, 2014).

Men det er som fortolker af barokmusik, Patricia Petibon især er blevet kendt. I 2010 kom cd'en Rosso med italienske barokarier, der viser hendes store indlevelsesevne og utraditionelle, eksperimenterende tilgang til musikken. På cd'en Melancolia (2011) synger hun spanske arier og sange af bl.a. Manuel de Falla og Heitor Villa-Lobos og på cd'en La Belle Excentrique (2014) sange af Erik Satie, Gabriel Fauré, Francis Poulenc og Léo Ferré.