Renata Scotto er en italiensk sopran. Hun sang opera allerede som teenager og debuterede som 21-årig på Scala-operaen. Hendes internationale gennembrud blev Bellinis Søvngængersken i Edinburgh i 1957, da hun sprang ind for Maria Callas. Hendes repertoire har været usædvanlig stort og bredt, og hun har tillige virket som operainstruktør. Renata Scotto trak sig tilbage fra scenen i 2002.