Teresa Berganza, f. 1934, spansk mezzosopran. I 1954 vandt Teresa Berganza førsteprisen i en sangkonkurrence i Madrid, og allerede året efter tog hendes internationale karriere fart. Scenedebuten som Dorabella i Wolfgang Amadeus Mozarts Così fan tutte 1957 ved festspillene i Aix-en-Provence blev hurtigt fulgt af optræden på La Scala i Milano og på Wiener Staatsoper.
Teresa Berganzas stemme har en speciel mørk klang, hvormed hun mestrer såvel Gioacchino Rossinis alt-koloraturpartier og Georges Bizets Carmen som deciderede sopranpartier.
Se videoklip: Teresa Berganza synger Cherubinos arie Voi che sapete fra 2. akt af W.A. Mozarts opera Figaros bryllup (1786). Årstal for optagelsen er ukendt; dirigent: Serge Baudo.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki