Orfeo ed Euridice, da. Orfeus og Eurydike, opera i tre akter af Christoph Willibald Gluck med libretto af Ranieri de’ Calzabigi (1714-1795), der bygger på Orfeus-myten. Uropførelsen fandt sted i Wien 1762, hvor Orfeo-partiet blev sunget af en kastrat.

Da operaen 1774 skulle opføres i Paris, oversatte den franske digter Pierre-Louis Moline (ca.1740-1820) Calzabigis tekst, udvidede den og forandrede titlen til Orphée et Eurydice. Gluck skrev nye arier og balletmusik til denne version samt ændrede Orfeo-partiet til et tenor-parti.

1859 foretog komponisten Hector Berlioz en ny bearbejdelse af værket, hvor Orphée blev sunget af en alt/mezzosopran, hvilket også kom til at gælde for Ricordis italienske bearbejdelse fra 1889, der kombinerede elementer fra den italienske version og Berlioz' franske version.

Orfeo ed Euridice er den første af Glucks såkaldte reform-operaer, en ny forenklet operaform både dramatisk og musikalsk, der gjorde op med opera serias indviklede handlingsintriger, mange bipersoner og kunstfærdige arier. Endvidere indførte Gluck accompagnato-recitativ i stedet for det traditionelle secco-recitativ, hvilket sikrede en organisk forbindelse mellem recitativ og arie.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig