Pelléas et Mélisande er en opera i fem akter af Claude Debussy, uropført i Paris i 1902. Teksten bygger på Maurice Maeterlincks skuespil Pelléas et Mélisande, som også ligger til grund for musikværker af Gabriel Fauré, Jean Sibelius og Arnold Schönberg.