Semiramide

Semiramide, [-'ramide], er en opera ('melodramma tragico') i to akter af Gioacchino Rossini med libretto af Gaetano Rossi (1774-1855), baseret på François de Voltaires tragedie Sémiramis (1748) om den assyriske sagndronning Semiramis.

Operaens handling er henlagt til oldtidens Babylon og har ligheder med både Ødipus-myten og William Shakespeares tragedie Hamlet. Semiramis hersker som dronning, efter at hun femten år tidligere sammen med sin medsammensvorne, Assur, har dræbt sin mand, kong Nino. Hendes lille søn, Arsace, som var flygtet for ikke at lide samme skæbne som faderen, er nu vendt tilbage som en voksen mand, der er ukendt for alle, selv for Semiramis. Da hun vil gifte sig med ham og gøre ham til konge, viser kong Ninos genfærd sig, og sandheden afsløres.

Ved uropførelsen i Venedig i 1823 blev titelpartiet sunget af Rossinis hustru Isabella Colbrán, og operaen blev en stor succes, der snart efter blev opført i Milano, Napoli og Wien.

Flere af 1800-tallets berømte sangerinder har brilleret i det virtuose parti som Semiramide; det gælder Giuditta Pasta (London, 1824), Maria-Felicia Malibran (Paris, 1828), Giulia Grisi (London, 1847), Nellie Melba (New York, 1894) og i 1900-tallet Joan Sutherland (Milano, 1962).