De lystige koner i Windsor er en opera i tre akter af Otto Nicolai til libretto af Salomon Hermann Mosenthal (1821-1877) efter Shakespeares komedie The Merry Wives of Windsor. Operaen, der deler handling med Giuseppe Verdis opera Falstaff, blev uropført i Berlin i 1849 med komponisten som dirigent.