Gott erhalte Franz den Kaiser, (ty. 'Gud bevare kejser Franz'), Østrigs nationalhymne indtil 1918. Melodien blev komponeret af Joseph Haydn som Kaiserhymne med tekst af Lorenz Leopold Haschka.

Den blev sunget første gang ved kejserens fødselsdag i 1797 og samme år benyttet som tema til 2. sats af Haydns Kejserkvartet (op. 76 nr. 3). I 1922 blev melodien nationalhymne i Tyskland med Hoffmann von Fallerslebens tekst Deutschland, Deutschland über alles.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig