Titus er en opera seria i to akter af Wolfgang Amadeus Mozart (K 621).

Faktaboks

Også kendt som

La clemenza di Tito (italiensk 'Titus' mildhed')

Operaen var et bestillingsarbejde i anledning af kejser Leopold 2.s kroning som konge af Bøhmen i Prag den 6. september 1791. Pietro Metastasios libretto, der tidligere var blevet sat i musik af talrige komponister, heriblandt Antonio Caldara (1734) og Willibald Gluck (1752), var blevet udvalgt til lejligheden og bearbejdet af hofdigteren Caterino Mazzolà (1745-1806).

Titus blev en fiasko ved uropførelsen, men ved de efterfølgende opførelser i Prag blev den godt modtaget af publikum. Den blev ovenikøbet opført i London i 1806 som den første opera af Mozart.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig