Bas, den dybeste mandsstemme og tillige betegnelse for en sanger med denne stemme. Se også basbaryton og stemme.

Faktaboks

Etymologi
Ordet bas kommer af mlat. bassus 'lav, dyb'.

Operamæssigt skelnes mellem den seriøse bas, der fremstiller værdighed og høj social status (fx Sarastro i Mozarts Tryllefløjten), og den komiske buffobas, ofte en pralhals (Bartolo i Rossinis Barberen i Sevilla) eller den ældre buk (titelpartiet i Gaetano Donizettis Don Pasquale); bassen er også skurkens rollefag (Sparafucile i Verdis Rigoletto).

Bas bruges endvidere om rækken af dybereliggende toner på fx et klaviatur, til forskel fra de højereliggende, diskant.

Den anvendes også om den dybeste stemme i en flerstemmig komposition eller korsats; betegnelsen opstod i 1400-t. (contratenor bassus), og fra barokken, omkring 1600, blev bassen satsens harmonibærende fundament, se generalbas.

Bas betegner tillige visse dybtklingende musikinstrumenter i omtrent dette toneleje, fx basklarinet og bastuba, mens violinfamiliens basform kaldes cello og den endnu dybere stemte form kaldes bas eller kontrabas. Den elektriske basguitar betegnes elbas.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig