Sang, dels den form for musik, der udøves ved hjælp af den menneskelige stemme, uanset om den ledsages af instrumenter eller ej, dels kommunikationsform hos visse dyrearter, fx fugle; se fuglesang.
Som al anden brug af den menneskelige stemme (tale, råb osv.) fortaber sangens opståen sig i forhistorisk tid, og den kendes i alle kulturer og i alle tidsaldre. Sangen har som andre former for musik en fællesskabsdannende funktion og anvendes som udtryk for følelser og sindsstemninger; bl.a. indgår sang overalt i både religiøse og verdslige ceremonier, ligesom sang i tidens løb bl.a. er blevet brugt til at fremme arbejdsgangen (arbejdssang) og til børns leg (børnesang).
Sang kan være solistisk, dvs. fremført af en enkelt sanger, eller korisk med mange medvirkende. Alt efter dens beskaffenhed kan de synge samme melodi (enstemmigt, fx gregoriansk koral), eller de kan synge to eller flere forskellige melodier samtidig (flerstemmigt, fx en motet).
Inden for den vestlige civilisation er der siden oldtiden opstået et betydeligt antal forskellige sangtyper, der hver for sig afspejler musikkens udvikling gennem tiderne. Med udgangspunkt i gregorianske koraler opstod i 800-tallet eller tidligere en primitiv form for flerstemmighed, der udviklede sig til 1500-tallets koriske vokalpolyfoni (jf. den fransk-nederlandske tradition, messe, motet og madrigal).
Ved fremkomsten af operaen omkring 1600 udvikledes en dramatisk vokal udtryksform, der i århundredet udskiltes i to satstyper, recitativ og arie, som i øvrigt forekommer i andre vokale musikgenrer (messe, motet, oratorium, passion, kantate, anthem osv.).
Især arien opviser en større variation med hensyn til form (da capo-arie, cavatine, liedform osv.) og vokal teknik (fx koloraturarier).
Den solistiske lied har rødder langt tilbage i middelalderen, men i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet udvikledes den til en selvstændig og kunstfærdig genre, som talrige komponister har bidraget til, bl.a. som udtryk for nationalfølelse, fx den danske romance. Inden for jazz og i særdeleshed inden for rock og populærmusik udgør sangen en væsentlig del af repertoiret.
I en række ikke-europæiske kulturer er der opstået sangformer, der beror på en speciel brug af stemmen, fx den mongolske overtonesang (se Mongoliet (musik)), den pygmæiske falsetsang (se Afrika (musik og dans)) og den vibratoløse sang i Grønland (se inuit (musik og dans)).
Sangen har desuden vist sig at have helbredende funktion og anvendes terapeutisk (se musikterapi).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.