Mitridate, re di Ponto er en opera seria i tre akter af Wolfgang Amadeus Mozart (K87) til tekst af Vittorio Amedeo Cigna-Santi (ca. 1730-1795) baseret på Giuseppe Parinis (1729-1799) italienske oversættelse af Jean Racines skuespil Mithridate (1673).

Faktaboks

Også kendt som

Mithridates, konge af Pontos

Mozart var kun 14 år, da han skrev denne sin første opera seria, der var et bestillingsarbejde til karnevallet i Milano, hvor den blev uropført i 1770. Den seks timer lange opera fik en positiv modtagelse og blev opført 21 gange, men derefter først genoplivet i 1900-tallet i forkortet form.

Handlingen udspiller sig i Pontos i Lilleasien i slutningen af kong Mithridates 6.s regeringstid i 1. århundrede. f.v.t.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig