blæseinstrumenter

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Blæseinstrumenter kan inddeles i fem hovedgrupper og i flere undergrupper. Tegningerne viser kendte eksempler på de forskellige typer. Bemærk, at størrelsesforholdene mellem instrumenterne ikke altid er korrekte; fx er fagotten væsentlig større end vist i forhold til oboen. Nederst ses typiske mundstykker som eksempler på de forskellige anblæsningsmåder, der er afgørende for instrumenternes særlige klang. I fritungeinstrumenterne dannes tonen, uanset om luftstrømmen blæser nedefra (a) eller oppefra (b).

blæseinstrumenter, aerofoner, fællesbetegnelse for musikinstrumenter, som klinger, når en luftsøjle svinger i et rør, almindeligvis af træ, ben, horn eller metal. Materialet har dog ingen betydning for klassificeringen af instrumenterne; betegnelser som "messingblæseinstrumenter" og "træblæseinstrumenter" er historisk betingede, men misvisende. Man inddeler instrumenterne efter den måde, tonerne frembringes på.

I læbeblæseinstrumenter er det den spillendes læber, der vibrerer og derved sætter luftsøjlen i svingning. Til denne gruppe hører horn, trompeter, basuner og beslægtede typer. Karakteristisk er, at denne gruppe som oftest er udstyret med et kopformet mundstykke, som læberne vibrerer imod.

I fløjter svinger luftsøjlen, når luftstrømmen spaltes af en kant; denne anblæses enten direkte som på langfløjter, panfløjter og tværfløjter eller indirekte som i spaltefløjter (herunder blokfløjter) og i hulrumsfløjter (fx ocarina), hvor luften ledes via en kanal hen mod kanten.

I rørbladsinstrumenter sker tonedannelsen ved hjælp af et eller to elastiske blade, som bliver bragt i svingninger af den passerende luftstrøm. Instrumenter med et enkelt rørblad kaldes generelt klarinetter, med dobbelt rørblad oboer. På moderne instrumenter holdes og styres bladet eller bladene mellem læberne under anblæsningen som på klarinet og saxofon eller obo og fagot, men de kan også vibrere frit inde i mundhulen (typisk for sydeuropæiske og mellemøstlige rørbladstyper) eller anbringes i en særlig kapsel som på 1400-t.s krumhorn. Sækkepiben hører også til denne gruppe, hvor den luft, der presses ud igennem piberne, undervejs sætter rørbladene i svingning.

Til blæseinstrumenterne henregnes også fritungeinstrumenter som harmonium, mund- og trækharmonika, hvor en metaltunge svinger i en åbning af tilsvarende form, når luftstrømmen passerer; der er en tunge for hver tone i instrumenterne. Endelig består orgelet af et klaviatur, et blæseværk og en kombination af flere piberækker, der kan være af fløjte- eller rørbladstypen eller begge dele. Se også musikinstrumenter og de enkelte instrumenttyper.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Blæseinstrumenter kan inddeles i fem hovedgrupper og i flere undergrupper. Tegningerne viser kendte eksempler på de forskellige typer. Bemærk, at størrelsesforholdene mellem instrumenterne ikke altid er korrekte; fx er fagotten væsentlig større end vist i forhold til oboen. Nederst ses typiske mundstykker som eksempler på de forskellige anblæsningsmåder, der er afgørende for instrumenternes særlige klang. I fritungeinstrumenterne dannes tonen, uanset om luftstrømmen blæser nedefra (a) eller oppefra (b).

Viser 1 af 1 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+281104.801.svg (270.36 kB)

Blæseinstrumenter kan inddeles i fem hovedgrupper og i flere undergrupper. Tegningerne viser kendte eksempler på de forskellige typer. Bemærk, at størrelsesforholdene mellem instrumenterne ikke altid er korrekte; fx er fagotten væsentlig større end vist i forhold til oboen. Nederst ses typiske mundstykker som eksempler på de forskellige anblæsningsmåder, der er afgørende for instrumenternes særlige klang. I fritungeinstrumenterne dannes tonen, uanset om luftstrømmen blæser nedefra (a) eller oppefra (b).

Admin

04/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
03/11/2011
Oprindelig forfatter
DFalc
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki