En gong er et slaginstrument, der anslås med kølle. Gongen stammer fra Sydøstasien.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer fra malajisk (e)gung, vist oprindelig et lydefterlignende ord.

Også kendt som

gongong; tam-tam

Den kinesiske gong består af en flad, rund bronzeplade, mens den javanesiske er karakteristisk ved at have en ophøjet knop i midten. Gonger optræder enten enkeltvis eller flere sammen (gongspil), ophængt i en ramme som fx det kinesiske yunlou-spil. Gongen blev indført i Europa i slutningen af 1700-t., første gang i F.-J. Gossecs musik til Mirabeaus begravelse (1791), dernæst i operaorkestret af bl.a. G. Meyerbeer og siden i symfoniorkestret af Mahler. Fra gammel tid har små gonger været brugt som signalinstrument, fx når der skulle kaldes til spisning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig