Sequencer, (eng., afledn. af sequence 'sekvens, afsnit'), elektronisk enhed, der kan optage og afspille sekvenser af MIDI-data. Sequenceren, der i praksis kan anvendes som båndoptager, men som giver langt større mulighed for redigering af det indspillede, findes både som fysisk enhed og som computerprogram; også mange keyboards, især de såkaldte workstations, har en indbygget sequencerenhed.