Yue kin, yueqin, måneguitar, korthalset kinesisk lut med cirkelrundt lydlegeme og fire silkestrenge, der er stemt parvis med en kvints afstand. De knipses med neglene eller et lille plekter. Yue kin bruges bl.a. i instrumentalensembler i Pekingoperaen.