Olympia, koncerthal i Paris, grundlagt 1893. Bygningen, der længe havde været nedrivningstruet, blev 1993 klassificeret som kulturarv af den franske kulturminister Jack Lang og genopført i nøjagtig kopi med den originale facade.

Gennem årene har populærmusikkens største navne både franske og udenlandske optrådt på Olympia, fx Edith Piaf, Juliette Gréco, Georges Brassens, Yves Montand, Jacques Brel, Marlene Dietrich, Frank Sinatra, The Beatles, The Rolling Stones, Bob Dylan, Umm Kalthum, David Bowie og Madonna.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig