| Læs også |
|---|
| • Erika
Voigt Fundet ved søgning på Amdi Riis |
| Til forsiden |
Amdi Riis, 1911-1965, dansk pianist og komponist. Efter en periode som medlem af Kai Ewans' orkester og som teatermusiker blev han engageret af Stig Lommer til Hornbækrevyen 1942. Her lancerede Sigrid Horne-Rasmussen hans første store hit, Kammerat med Solen, der i de følgende år blev efterfulgt af revysange som Et Spil om en Vej (Hornbæk, 1943), En yndig lille Fjer (Hornbæk, 1944), Man sku' ha' det som Diogenes (Hornbæk, 1944), Bakkesangerinden (Tivoli, 1945), Kys mig godnat (Dagmarrevyen, 1948) og Øjnene er lyseblå (forestillingen Solstik, 1952). Riis komponerede også musik til filmene Lev Livet let (1944) og Når Katten er ude (1947).
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2012 - Powered by MindTouch Deki