C.V. Jørgensen, Carsten Valentin Jørgensen, f. 9.5.1950, dansk sanger, sangskriver og guitarist. Inspireret af Bob Dylan begyndte C.V. Jørgensen at spille guitar i forskellige amatørgrupper i København. Han debuterede som solist og sangskriver med en række samfundskritiske tekster på albummet En stynet strejfer (1974).
Ledsaget af skiftende rockmusikere skabte C.V. Jørgensen med sine sange en særlig stil, der spiddede småborgerlighed og snæversyn i det danske samfund, især på albummet Tidens Tern (1980; albummet er optaget i Kulturkanon). Med Indian Summer (1988) skiftede han til en mere poetisk og ordknap stil.
C.V. Jørgensen er i kraft af sin originale lyrik en af de store sangskrivere i dansk rockmusik, og trods sit traditionelle afsæt turde han overraske med nyskabende elektroniske eksperimenter på albummet Sjælland (1994).
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki