• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

MC Einar

Oprindelig forfatter Ring Seneste forfatter Redaktionen

MC Einar, dansk hiphop-gruppe dannet i 1987 af discjockeyerne Nikolaj Peyk (f. 1966) og Jan Kabré (f. 1966), mikrofonpercussionisten Jesper Wildmand (egl. Willeforte) (f. 1969) og rapperen Einar Enemark (f. 1966). MC Einar blev med pladerne Den Nye Stil (1988) og Ahr Dér! (1989) den første gruppe, der rappede på dansk, med humoristiske tekster, der beskrev et typisk københavnsk ungdomsmiljø. Peyk og Kabré fortsatte samarbejdet i Østkyst Hustlers. Se også hiphop.