The Savage Rose

Gruppen debuterede allerede i 1968 med albummet The Savage Rose på pladeselskabet Polydor, som blev flot produceret af den gamle rocksanger Johnny Reimar, der i slutningen af 1960'erne ellers primært virkede som danskpop-sanger.

De fem første plader, der udkom fra 1968 til 1971, var en overraskende international blanding af psykedelisk poprock, free jazz, virtuost spillede klassiske mellemspil, bluesrock og Annisettes karakteristiske kraftfulde og gospel-inspirerede stemme. De første par plader vakte da også genklang i udlandet. The Savage Rose turnerede i det meste af Europa i slutningen af 1960'erne og optrådte på den legendariske Newport Jazz Festival i 1969. Og gruppen blev bl.a. tilbudt pladekontrakt i USA, som de dog i sidste ende valgte at sige nej til, ikke mindst af politiske grunde. Brødrene Koppel og Annisette, som nu dannede par med Thomas Koppel, var kraftigt imod Vietnamkrigen.

Grundstammen med Annisette, Koppel-brødrene, Rugsted og Riel blev fastholdt på de første fem album. Nils Tuxen (f. 1949) erstattede Ostermann som guitarist efter første album. Albummet Refugee fra 1971 blev produceret af datidens hotte amerikaner, Jimmy Miller (1942-1994), som bl.a. producerede en række af The Rolling Stones' bedste album fra perioden, bl.a. Sticky Fingers (1971) og Exile on Main St. (1972). Pladen indeholdt en af The Savage Roses mest elskede sange, "Dear Little Mother", som året efter dukkede op igen på vel nok gruppens mest populære album, det ellers helt igennem instrumentale værk, musikken til Flemming Flindts skandale- og succesballet på Det Kongelige Teater, Dødens Triumf, der bygger på Eugène Ionescos skuespil Jeux de Massacre, færdiggjort i 1970.

Dødens Triumf-albummet markerede et skifte i gruppens karriere, både musikalsk og karrieremæssigt. Babylon fra 1972 og Wild Child fra 1973 var inspireret af gospel og soul, og gruppen bestod nu reelt primært af Thomas og Annisette Koppel. De arbejdede for "alle undertryktes kamp for frihed og ægte demokrati" og optrådte i såvel Albanien som palæstinensiske flygtningelejre i Libanon. Sangene blev dansksprogede med titler som Vi kæmper for at sejre (1984) og Ild og frihed (1989), og musikken mere akustisk og multietnisk inspireret.

Anders Koppel spillede med på gruppens følgende plader, som mere og mere arbejdede sig tilbage til rockgruppens format. I midten af 1990'erne fik The Savage Rose et kommercielt comeback med albummet Black Angel (1995) og efterfølgeren Tameless (1998), begge med engelske tekster og indspillet i USA.

Efter Thomas Koppels pludselige død i 2006 valgte Annisette at fortsætte The Savage Rose. Hun har udsendt flere album i gruppens navn og turnerer stadig med stor succes.

• dansk rockmusik
• beatmusik
• rockmusik