Faktaboks

Alberta Hunter
Født
1. april 1895
Død
17. oktober 1984

Alberta Hunter var en amerikansk bluessanger. Hun debuterede i 1912 i Chicago og blev siden en af USA's mest respekterede bluessangere.

Alberta Hunter optrådte som pladesolist med bl.a. Fletcher Henderson og Fats Waller. Fem titler med Louis Armstrong (1924) indspillede hun af kontraktlige grunde under pseudonymet Josephine Beatty.

I sæsonen 1928/1929 dannede hun par med Paul Robeson i en opsætning af musicalen Showboat i London. I 1930'erne og 1940'erne havde Alberta Hunter en omfattende turnévirksomhed, men trak sig i 1954 tilbage og arbejdede siden hen som sygeplejerske. I 1977 overtaltes hun som 82-årig til et bemærkelsesværdigt comeback, hvor hun bl.a. optrådte i tv-shows og indspillede flere plader, fx The Glory of Alberta Hunter (1980).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig