Povl Dissing

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Povl Dissing præsenterer ved en reception i 1991 cd'en Dissing synger Bellman. Bag sangeren ses komponisten Fuzzy, der havde lavet de musikalske arrangementer af sangene i et tæt samarbejde med Dissing. Lyrikken var gendigtet på dansk af Leif Bohn.

Povl Dissing, f. 27.1.1938, dansk sanger, sangskriver og guitarist. Povl Dissing optrådte i begyndelsen af 1960'erne som et afvigende indslag i folk-bevægelsen med ældre sentimentale slagere som fx Drengen og hesten og Alperosen.

Publikums forhold til ham og hans usædvanlige, ekspressive foredrag var blandet. Man vidste ikke, om han gjorde grin eller mente det alvorligt. I 1968 fik han et gennembrud på hitlisterne med 25 minutter endnu og Lad mig blive noget. I 1969 udsendte Dissing lp'en Nøgne øjne, som blev skabt i et samarbejde med beatgruppen The Beefeaters. Pladen er en af dansk rockhistories mest betydningsfulde.

Allerede i 1967 havde Dissing fremført en tekst af Benny Andersen i en radioudsendelse, og i de efterfølgende år skrev forfatteren og komponisten en sangcyklus — direkte til Dissing. Fra at være ildeset i brede kredse blev den mærkelige sanger langsomt, men sikkert folkeeje. Lp'en med sangene Svantes viser udsendtes i 1973 og er optaget i Kulturkanon. Samarbejdet mellem de to kunstnere blev videreført med Oven visse vande (1981) samt Hymner og ukrudt (1984).

Povl Dissing er med sin hæse, bluesinspirerede sang og sit finurlige foredrag en af dansk musiklivs mest særegne troubadurer. Han har også med stor succes tolket Bellman og H.C. Andersen. I 2010 gav han på cd'en That Lucky Old Sun sin personlige, bluesfarvede tolkning af en række Louis Armstrong-klassikere.

Se videoklip:

Thøger Olesen oversatte nogle af Shel Silversteins sange til Povl Dissing, som havde betænkeligheder ved at synge på engelsk. Klippet er fra hhv. 1967 og 1968, og er hentet i temalørdagen '60'erne'.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Povl Dissing præsenterer ved en reception i 1991 cd'en Dissing synger Bellman. Bag sangeren ses komponisten Fuzzy, der havde lavet de musikalske arrangementer af sangene i et tæt samarbejde med Dissing. Lyrikken var gendigtet på dansk af Leif Bohn.

Viser 1 af 1 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
keuner
18/04/2013
Redaktionen
27/01/2011
keuner
01/06/2010
Ekspert
keuner
Oprindelige forfattere
MeHa
29/01/2009
POluf
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki