K.d. lang, egl. Katherine Dawn Lang, f. 1962, canadisk sanger og guitarist. k.d. lang, som insisterer på at stave sit navn med små bogstaver, fik et internationalt gennembrud med sin anden lp-udgivelse, Angel With A Lariat (1987). Hun har samarbejdet med countrykunstnere som Loretta Lynn (f. 1935) og Roy Orbison, men hendes musik har langt bredere referencerammer end country. k.d. lang har medvirket i en række film og skrev soundtracket til Even Cowgirls Get The Blues (1993).
k.d. lang
Faktaboks
k.d. lang
- Født
- 1962
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.