Tin Pan Alley, (eng. 'blikpande-allé'), fra 1890'erne øgenavn for det støjende musikforlagskvarter omkring 28. gade i New York. Benævnelsen blev overført på den populærmusik, der op igennem første halvdel af 1900-t. blev komponeret her, hvor musikforlagene udspyede den såkaldte sheet-music ('nodeblade') på samlebånd til brug for teater, film, musicals og senere pladeindspilninger og i hjemmene. Omkring 1910 solgtes årligt ca. 2 mia. af disse nodeark i USA. Den karakteristiske Tin Pan Alley-sang bestod af en 32-takters form, delt op i afsnit a 8, fx AABA, hvor A var refræn (chorus) og B vers eller bridge. Det enkelte nummer var på alle niveauer præget af raffinerede sekvenseringer, dvs. rytmiske, harmoniske eller melodiske motiver, der blev gentaget. Introduktionen var ofte komponeret som vamprundgange. Melodier herfra er blevet evergreens og udgør en stor del af jazzens standards. Komponisterne tilknyttet denne datidens musikindustri var mange, bl.a. George Cohan (1878-1942), Victor Herbert (1859-1924), Jerome Kern, Cole Porter, George Gershwin, Hoagy Carmichael, Richard Rodgers og Irving Berlin.