Latin rock, rytmisk musikstilart, der fusionerer rock og rhythm & blues med latinamerikanske rytmer (salsa, bossa nova, samba), udviklet i de nordamerikanske byer blandt etniske minoriteter, på basis af den musikalske mangfoldighed. Gruppen Santana skabte opmærksomhed om stilarten med bl.a. instrumentalnumre som Soul Sacrifice og Jingo — fremført ved Woodstock-festivalen i 1969. Karakteristisk for musikken er den udprægede brug af slagtøj, bl.a. timbales og congas, der forstærkes på niveau med elektrisk guitar, orgel/klaver og bas. Santana fik mange epigoner i den efterfølgende periode, fx the Raices og Malo. Brasilianske jazzmusikere som Airto og Flora Purim blev inspireret af de stilistiske muligheder, som fusionen af rock og latin tilbød, og udsendte i begyndelsen af 1970'erne en række fremragende lp'er som bl.a. Fingers (1973). En mere funky udgave af latin rock dyrkede Kid Creole and the Coconuts i 1980'erne. I slutningen af 1990'erne forsøgte grupper som Babaloo og Jayuya i USA at føre stilen ind i nye hybride former. Det betyder, at man blander salsa, mambo og rytmisk avantgardemusik som fx punk og art-rock.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.