Latin rock, rytmisk musikstilart, der fusionerer rock og rhythm & blues med latinamerikanske rytmer (salsa, bossa nova, samba), udviklet i de nordamerikanske byer blandt etniske minoriteter, på basis af den musikalske mangfoldighed. Gruppen Santana skabte opmærksomhed om stilarten med bl.a. instrumentalnumre som Soul Sacrifice og Jingo — fremført ved Woodstock-festivalen i 1969. Karakteristisk for musikken er den udprægede brug af slagtøj, bl.a. timbales og congas, der forstærkes på niveau med elektrisk guitar, orgel/klaver og bas. Santana fik mange epigoner i den efterfølgende periode, fx the Raices og Malo. Brasilianske jazzmusikere som Airto og Flora Purim blev inspireret af de stilistiske muligheder, som fusionen af rock og latin tilbød, og udsendte i begyndelsen af 1970'erne en række fremragende lp'er som bl.a. Fingers (1973). En mere funky udgave af latin rock dyrkede Kid Creole and the Coconuts i 1980'erne. I slutningen af 1990'erne forsøgte grupper som Babaloo og Jayuya i USA at føre stilen ind i nye hybride former. Det betyder, at man blander salsa, mambo og rytmisk avantgardemusik som fx punk og art-rock.