Old time music, traditionel amerikansk dansemusik fra Appalacherne, som udgør en del af fundamentet i bluegrass og country & western. Old time music blev genoplivet fra 1950'erne af Mike Seeger (1933-2009). Han udførte omfattende feltundersøgelser af traditionel amerikansk folkemusik og fik sammen med sin trio, New Lost City Ramblers, stor succes med at indspille det originale stringband-repertoire, som hans undersøgelser bragte til veje.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.