Psykedelisk musik, bevidsthedsudvidende musik og betegnelse for en musikalsk stil, der specielt 1966-69 blev en del af ungdomsoprørets rockmusik og kom til at påvirke udviklingen af rockmusik i lang tid efter.
Psykedelisk musik baserede sig på det underbevidste, surreelle og drømmeagtige gennem brug af særlige lydeffekter og en mere fri og fabulerende holdning til musikken.
Musikken var knyttet til indtagelse af psykedeliske stoffer. Ved koncerter blev musikken ledsaget af bl.a. lysshows med kalejdoskopiske effekter og fragmentariske filmstrimler. I USA knyttedes denne musik til hippiekulturen, bl.a. eksponeret af forfatteren og psykologen Timothy Leary og grupper som The Freak Scene, Ultimative Spinach, West Coast Pop Art Experimental Band, Jefferson Airplane og Grateful Dead.
I England var det først og fremmest den tidlige udgave af Pink Floyd, der eksperimenterede med denne musikstil. Desuden blev den psykedeliske musiks effekter med lydcollager, bånd med sære skjulte budskaber, afspillet bagfra, og musikkens overraskende indflettede temposkift anvendt af en række grupper fra perioden, fx The Hollies, Traffic, The Beatles, The Byrds, The Rascals og The Rolling Stones.
I 1990'erne er begrebet blevet knyttet til den trancesøgende dansemusik house og techno og technofesterne, se rave.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.