Reggae er en jamaicansk musikstil, som opstod i slutningen af 1960'erne. Betegnelsen reggae blev brugt første gang i sangen Do The Reggay (1968) af Toots Hibbert (1942-2020).

Faktaboks

Etymologi
Ordet reggae kommer muligvis via engelsk af jamaicansk-engelsk rege-rege, på engelsk rag 'klud, las'.

Reggae er en hypnotisk og melodisk musik, opbygget over et dominerende basostinat med vægt på to- og firelsaget i hver takt, et rytmisk offbeat i guitarerne og et langsomt tempo. De ofte samfundskritiske tekster har været en betydningsfuld politisk kraft i hjemlandet. Via Bob Marley bredte musikken sig i 1970'erne til hele verden og er den hidtil mest succesfulde genre med udspring i den tredje verden.

Fra ska over rock steady til reggae

Påvirket af både amerikansk rhythm & blues, rock'n'roll, calypso og mento opstod sidst i 1950'erne den festlige og lynhurtige jamaicanske ska. Den britiske musikentreprenør Chris Blackwell (f. 1937) hørte potentialet i musikken og skaffede i 1964 den jamaicanske sanger Millie Small (1946-2020) et internationalt hit med My Boy Lollipop.

Fra midten af 1960'erne dalede tempoet i ska, og inspireret af amerikansk rock udvikledes stilen rock steady. Tempoet dalede yderligere, og under betegnelsen roots reggae opstod som en meget selvbevidst musikstil, der havde kraftige forbindelser til den afronationalistiske rastafaribevægelse og dens brug af ganja (marihuana) som et middel til at nå det guddommelige.

Reggae udviklede sig både på gadediskotekerne, kaldet soundsystems, og i studierne hos bl.a. produceren Lee "Scratch" Perry. Stilskabende blev Toots And The Maytals, Burning Spear, The Heptones, The Wailers og ikke mindst Bob Marley, der blev genrens verdenskendte figur fra begyndelsen af 1970'erne. Til gadediskotekernes discjockeyer udvikledes såkaldte instrumentale dubversioner af numrene med brug af ekko og ind- og udfald af instrumenter i en kreativitet ved mixerpulten, der siden hen har påvirket rock, hiphop, rap og techno.

Trommeslageren Sly Dunbar (f. 1952) og bassisten Robbie Shakespeare (1953-2021) fornyede fra midten af 1970'erne reggaens rytmik med et smidigt shuffle-groove. De mange caribiske indvandrere i England tog også reggaen op og skabte med Linton Kwesi Johnson (f. 1952) en poetisk og politisk toasting-stil, den antiracistiske 2-tone fra Birmingham og den blide lovers rock præget af kærlighedsballader.

Reggae, roots reggae, dub og dancehall

Reggae bruges ofte som en samlende betegnelse for en længere række undergenrer, specielt roots reggae, dub og dancehall. De to første, som er beskrevet ovenfor, solg internationalt igennem i 1970'erne. Dancehall kom til i slutningen af 1970'erne og var en rytmisk forenklet udgave af roots reggae, men først med den digitale revolution i 1980'erne og 1990'erne slog den igennem. Tempoet kom op igen, og en blanding af dubs, dj og toasters med gangsteragtige og sexistiske tekster bragte genren videre ind i det internationale kredsløb. DJ'en Yellowman var en af de vigtigste stilskabere i den forbindelse.

De forskellige genrer og deres teknikker er gennem årene blevet en del af den internationale popmusiks teknikker. Punken tog tidligt reggaeen til sig, og i 2010'erne kunne man høre musikere som Rihanna og Drake trække på dancehall-teknikker.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig