The Million Dollar Quartet
Her ses Jerry Lee Lewis, Carl Perkins, Elvis Presley og Johnny Cash hygge sig i Sun studiet i Memphis, Tennessee, 1956. Sun Records var et af de vigtigste af de små nye pladeselskaber, der lancerede rock'n'roll - inklusive de fire herrer på billedet. Den uformelle session blev siden kendt som The Million Dollar Quartet.

Rock'n'roll som musikgenre og som dans opstod i USA i midten af 1950'erne og blev gennem dengang moderne massemedier (film, tv, radio, plader) spredt over den vestlige verden.

Begrebet rock'n'roll

Begrebet havde stærke seksuelle undertoner som en slags eufemisme for samleje. Det kan spores tilbage til 1930'erne, hvor det indgik i tekster i afrikansk-amerikanske musiktraditioner. Både rock og roll indgik i adskillige rhythm'n'blues-tekster fra 1940'erne, men i 1950'erne gik begrebet over i den anglo-amerikanske populærmusikkultur, hvor det på forskellig vis blev en betegnelse for musiceren på tværs af de apartheid-agtige raceskel.

Den hvide discjockey Alan Freed (1921-1965) bidrog til spredningen af begrebet i radioudsendelser som The Moondog Rock and Roll House Party, hvor han udsendte afrikansk-amerikansk rhythm'n'blues til hvide teenagere.

Rock'n'roll-musikken

Musikalsk skete overskridelsen af raceskellene ved, at hvide musikere enten kopierede rhythm'n'blues numre eller blandede stiltræk derfra ind i egne musiktraditioner. I det hele taget gjaldt det, at sorte musikere skrev musikken, og hvide kopierede – uden at førstnævnte fik noget nævneværdigt ud af det økonomisk.

Elvis Presleys tidlige produktion er et godt eksempel på disse blandinger. Han inddrog næsten alt, hvad han kom i nærheden af (sort og hvid gospel, rhythm'n'blues, country, mainstream pop) og etablerede helt sin egen sangstil. Chuck Berry arbejdede den modsatte vej og inkorporerede countryriffs i sin rhythm'n'blues. Han fik dermed etableret en spillestil, som har påvirket mange senere rockmusikere.

De mere vilde rock'n'roll-musikere trak også på forskellige traditioner. Den klaverspillende, hvide Jerry Lee Lewis bl.a. på den simple og kraftige klaverstil fra de mere ydmyge værtshuse, og den ligeledes klaverspillende Little Richard bl.a. fra sydstatsbyernes burlesqueshows. Begge slog hårdt i tangenterne, nogle gange med fødderne, og bevægede sig også rundt oven på flyglerne.

Instrumentation og performance

Bill Haley i 1958
Bill Haley under en koncert i Essen i 1958. Til højre ses guitaristen Franny Beecher.

Elvis Presleys tidligste akkompagnement bestod af to guitarer og en kontrabas. Han udvidede med et trommesæt, og andre musikere inddrog desuden klaver og saxofoner. Sangene bestod af vers og omkvæd med en vis indflydelse fra bluesformen og måden at synge på. Med tiden fik Presley også mandlige backingsangere.

Både musik og performance prøvede at skabe en oppisket stemning. Presley vrikkede med hofterne og fik publikum til at skrige, og Bill Haleys musikere lå på gulvet og spillede med saxofon eller kontrabas oven på sig. Ekstasen var målet.

Spredning af rock'n'roll

Film og tv var vigtige for spredningen af rock'n'roll. Filmen Blackboard Jungle fra 1955 (dansk titel: Vend dem ikke ryggen) med titelmelodien Rock Around the Clock af Bill Haley and The Comets blev populær. Det ledte til optræden på tvshows og ikke mindst en slags hovedrolle for Haley og band i filmene Rock Around the Clock (1956) og Don't Knock the Rock (1956).

Presley slog igennem via tvshows og gik hurtigt videre til Hollywoods filmmaskineri, hvor han kom til at medvirke i 31 film. Andre rock'n'roll-film kom til, fx The Girl Can't Help It (1956), der lod en lang række af tidens navne optræde. Rock'n'rolls visuelle side blev central.

Specielt filmene bidrog til at sprede rock'n'roll-budskabet over den vestlige verden, og Bill Haley-filmene var med til at skabe optøjer i en lang række byer, herunder København. På den måde blev ungdom, optøjer og musik koblet grundigt sammen.

Afslutningen

Rock'n'roll som en ekstatisk musik var overstået efter et par år. Den høje intensitet kunne ikke bibeholdes. Flere artister trak sig tilbage, andre kom til, og de fortsatte med at udvikle de mere poppede elementer af rock'n'roll. Det kan klart ses i engelske Cliff Richards karriereudvikling. Presley kom tilbage fra hæren i 1960, fortsatte som skuespiller og udgav en lang række popplader, hvorpå man stadig kunne finde rock'n'roll-inspirerede numre.

Rock'n'roll i Danmark

Rock'n'roll slog aldrig for alvor igennem i Danmark, men de få forsøg fik historisk betydning, fordi de er blevet tolket som den danske rockmusiks vugge. Melvis (Ivan Haagensen) var en af de mest vedholdende og udgav flere singler, en af dem endda med selvskrevne sange. Johnny Reimar var en anden, der siden opnåede succes som pigtrådsmusiker, dansktopsanger og pladeproducer for bl.a. The Savage Rose.

Først med en række mandlige popsangere, bl.a. Peter Abrams og Otto Brandenburg, begyndte man for alvor at se konturerne af en musik henvendt specielt til brede dele af ungdommen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig