AC/DC, australsk heavyrockgruppe, dannet i 1973 af bl.a. brødrene Angus (f. 1955) og Malcolm Young (f. 1953), guitar, og Bon Scott (1946-80), vokal; efter Scotts død blev Brian Johnson (f. 1947) forsanger. Gruppen opnåede stor popularitet med albummene Highway To Hell (1979) og Back In Black (1980). AC/DC har vist sig som en af rockbranchens overlevere; gruppen fik et publikumsmæssigt comeback i 1990 med albummet The Razors Edge og igen, 18 år senere, i 2008 med Black Ice. Stilmæssigt spiller gruppen effektiv, tung, riffbaseret og enkel rockmusik, og stilen har ikke ændret sig synderligt gennem årene.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki