Faktaboks

Alicia Keys

Alicia Augello Cook

Født
25. januar 1981

Alicia Keys er en amerikansk sanger, pianist og sangskriver. Alicia Keys stammer fra New York. Hun begyndte at spille klassisk klaver allerede som barn; det er dog først og fremmest som sanger at hun har gjort sig bemærket. Med udgangspunkt i R&B, soul og gospel, iblandet elementer fra jazz og klassisk, som regel med bas og programmerede trommer, fremstår hun som en af de mest succesfulde sangerinder i sin samtid.

Alicia Keys albumdebuterede med Songs In A Minor (2001), som solgte mere end 6 mio. eksemplarer alene i USA og modtog fem Grammy Awards. Succesen er blevet fulgt op med The Diary of Alicia Keys (2003), Unplugged (2005), As I Am (2007), The Element of Freedom (2009) og Girl on Fire (2012). Hun har endvidere virket som skuespiller, bl.a. i filmene Smokin' Aces og The Nanny Diaries (begge 2007).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig