Faktaboks

Bill Haley

William Haley

Født
6. juli 1925
Død
9. februar 1981
Bill Haley and the Comets i 1956
Pressefoto af Bill Haley and the Comets fra 1956.
Af /Billboard Magazine.

Bill Haley var en amerikansk rock'n'roll-sanger og -guitarist. Med en baggrund som countrymusiker nærmede Haley sig i 1951 rock'n'roll-musikken med sin indspilning af nummeret Rockett 88. I 1953 dannede han Bill Haley and the Comets (også kaldet Bill Haley & His Comets), der med sangen Crazy Man Crazy (1953) skabte det første rockhit i USA.

1954-1956 toppede gruppen hitlisterne med numre, der i dag er blevet klassikere, fx Rock Around The Clock (1954 og 1955), Shake, Rattle and Roll (1954) og See You Later Alligator (1956). Rock Around The Clock var i 1955 temamelodi i ungdomsfilmen Blackboard Jungle og kom dermed til at symbolisere den nye musikstil, rock'n'roll.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig