Gorillaz, musikalsk projekt indledt i 1998 af musikeren Damon Albarn fra Blur og tegneseriekunstneren Jamie Hewlett. Gorillaz betegnes ofte som et "virtuelt band" fordi det repræsenteres af tegneseriefigurer: 2D (vokal, keyboard), Noodle (guitar), Murdoc Niccols (bas) og Russel Hobbs (trommer). Figurerne har individuelle karakterer og der er blevet etableret en hel mytologi omkring dem.

Musikken skabes af talrige kunstnere og gæstemusikere, med Albarn som det eneste gennemgående element. Stilen er en original kombination af dub, pop, electronica, rock og hiphop. Gruppens album, Gorillaz (2001), Demon Days (2005) og Plastic Beach (2010) er alle såvel kritiker- som publikumssucceser.

Gorillaz' hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig