Liza Minnelli

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Liza Minnelli. Foto fra 2008.

Liza Minnelli. Foto fra 2008.

Liza Minnelli, f. 12.3.1946, amerikansk sanger og skuespiller; datter af Judy Garland og Vincente Minnelli.

Liza Minnelli optrådte på scenen og i tv fra først i 1960'erne og fik sit filmgennembrud i The Sterile Cuckoo (1969, Pigen Pookie). Hun opnåede verdenssucces med den Oscarbelønnede film Cabaret (1972), i hvilken hun også viste sit talent som danser, og turnerede fra 1973 verden over med showet Liza at the Winter Garden, der cementerede hendes position som entertainer, båret af en stor sangstemme og scenisk udstråling.

Andre af hendes betydelige film er New York, New York! (1977) og Arthur (1981). På Broadway har hun spillet i musicals som The Act (1977) og The Rink (1984).

Liza Minnelli har optrådt sammen med bl.a. Sammy Davis jr. og Frank Sinatra og har som solist regelmæssigt givet koncerter, bl.a. i København i 1987. Sammen med gruppen Pet Shop Boys fik hun et hit med sangen Losing My Mind (1989).

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
12/03/2014
Ekspert
keuner
Oprindelig forfatter
Lands
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki