Mats Ronander, f. 1954, svensk sanger, sangskriver og guitarist. Hans kantede blues-rock-stil gjorde ham i 1970'erne efterspurgt som musiker for så stilforskellige navne som Ulf Lundell og ABBA. I 1981 indledte han en solokarriere, der også inddrog et samarbejde med danske kunstnere, først og fremmest hans daværende kone, Sanne Salomonsen, som medvirkede på lp'erne Tokig (1985) og Reality (1987), samt Kim Larsen med det tosprogede hit Gör Mig Lycklig Nu (1992). I 1984 havde Ronander hovedrollen i filmatiseringen af Lundells roman Sömnen.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki